Området og naturen

Campingplads med egen sø

At naturen er tæt på her på Asaa Camping & Hytteferie i Nordjylland, er ikke bare noget, vi siger. Den er så tæt på, at vi har egen sø på pladsen. Her kan du fodre ænderne eller frit bruge vores vandcykler. Vandcyklerne på Asaa Camping & Hytteferie kan frit bruges, men kun hvis der er forældre med. Redningsveste har vi selvfølgelig også i forskellige størrelser. Det sker, at søen har en stor algevækst. Når dette er tilfældet, kan vandcyklerne ikke bruges.

Du kan side og nyde roen ved søen og få en rigtig god snak med en af de andre campister. Her er mulighed for at fange haletusser med net eller sidde og nyde omgivelserne. Ved skumringstid på campingpladsen kan du være heldig at se flagremus, der fanger insekter over søen. Campingænderne er vilde med besøg, særligt hvis du har en pose brød med.

Der er ingen undskyldning for at kede sig på Asaa Camping & Hytteferie.

1 km til strand og lystbådehavn

Asaa strand indbyder til glade badegæster med det hvide flag, som symboliserer rent vand og adgang for hunde. Sandet har den fineste hvide farve, og der er rigelige mængder af det. Stranden ved Asaa er lav og børnevenlig, og her er mulighed for mange aktiviteter. På en dejlig sommerdag nydes stranden og vandet af mange af vores gæster.

Langs vejen til havnen finder du de karakteristiske rødmalede fiskerhuse fra 1930erne. I fiskehusene finder du et fiskerimuseum, og flere kunshåndværkere udstiller her i højsæsonen. I juli mdr. er der krabbefangst på havnen hver torsdag og kræmmermarked hver søndag.